Laserbehandlinger


Vi tilbyder den nyeste teknologi ved synskorrektionsbehandlinger med en laser der hedder EC-5000 fra NIDEK, et af de mest anerkendte firmaer på dette område i verden. En række kendte øjenlæger inden for synskorrektionskirurgi bruger dette udstyr for eksempel:
Howard Gimbel, Canada (Pioner på området i Canada)
Douglas Koch, Texas, USA (Formand for USA’s øjenlægeforbund)
George Waring, Georgia, USA (Formand for det internationale forbund af synskorrektionskirurger)
Paolo Vinciguerra, Italien (Pioner i synskorrektionskirurgi i Italien og den der indførte LASEK, en ny LASIK-teknik)
Arturo Chayet, Argentina (Pioner på dette område i sit hjemland)

Det må siges at NIDEK er et af de bedste og mest kendte laserapparater i verden i dag. Desværre har der kun været foretaget få direkte sammenlignende undersøgelser af de apparater der er på markedet, men der findes dog nogle undersøgelser der tyder på at resultaterne af NIDEK er en del bedre end en række andre apparater der bruges til sådanne operationer.

NIDEK EC-5000 anvender en laserteknologi der kaldes „scanning slit beam technology“ ved LASIK og PRK. Laserstrålen har så form som en såkaldt „spaltestråle“ (slit beam), som en streg der skannes over hornhinden efter at laserens computer er programmeret. Resultaterne af operationer med NIDEK EC-5000 laseren regnes for noget af det bedste der ses, og en undersøgelse for nylig har vist at traditionelle operationer med NIDEK har givet endog bedre resultater end fjerde generationsbehandlinger med Alcon Ladarvision og VISX lasere. Se NIDEK versus Alcon og VISX.

En af de store fordele ved NIDEK EC-5000 laseren er dens opbygning. Apparatet er opbygget af moduler hvad der gør at det er yderst let at udskifte og forny dele af det uden at udskifte hele apparatet. Det har allerede vist sin værdi, og det gør at apparatet altid holder sig på toppen i kvalitet og faktisk er som nyt. Derudover har vi tilegnet os den såkaldte sjette generations teknik der går ud på at laserbehandlingen er skræddersyet til hver enkelts hornhinde, så hornhinden bliver så flad som muligt og billedet derfor så skarpt som muligt. Denne teknik er helt ny, og det bliver spændende at følge med den fremtidige udvikling på dette område.
Der er nogle der mener at mennesket i fremtiden kommer til at se bedre end nogensinde, med et syn man har kaldt supersyn. Det vides dog stadig ikke om det vil lykkes. Sjette generations teknikken har givet gode resultater hos dem der har uregelmæssig hornhindeoverflade, fx efter hornhindesygdomme, skader eller operationer.
Vores keratom hedder Amadeus og er fra det kendte firma AMO. Den skærer en tynd hængslet lap (0,12 mm), og dernæst anvendes laserteknikken under den.
Vi gør hvad vi kan for at teknologien er den bedste på markedet og vi følger nøje med i alle nyskabelser på dette hastigt voksende område af øjenlægevidenskaben.

Der har været en vis debat om sikkerheden ved disse operationer. Det er vigtigt at den der udfører synskorrektionerne, er veluddannet og har erfaring, og det er også vigtigt at udstyret er godt. Trods dette er der intet der er 100% forudsigeligt eller sikkert — det ved vi alle. Vi gør os imidlertid umage for at tilbyde en behandling der fuldt ud svarer til det bedste i andre lande, og en del af denne service er at være til rådighed hele døgnet for at kunne reagere godt og hurtigt hvis der skulle ske noget.

Hornhindeundersøgelser
  • Magellan Mapper — Et diagnoseinstrument for hornhindesygdomme
  • OPD undersøgelsesapparat — Et måleinstrument til hornhinden
  • ConfoScan 4 — Et biologisk mikroskop til hornhinden, tælling af celler i endothelium

Øjenbundsundersøgelser eller Optical Coherence Tomography (OCT) er en ny diagnoseform der bruges til sygdomme i øjenbunden. Metoden er en slags ultralydsskanning, men her bruges lysbølger i stedet for lydbølger. Det er en smertefri undersøgelse der ikke kræver nogle kontraststoffer. Resultatet er et snitbillede af øjenbunden der letter diagnosen af sygdomme og rester af sygdomme der. Det egner sig særlig godt til diagnose af ødemer i den gule plet ved sukkersyge eller forkalkninger. Uundværligt til diagnose af makuleret degeneration og fibrose i området om den gule plet. Denne undersøgelsesteknik er en af forudsætningerne for at kontrollere patienter med forkalkninger på nethinden der får medicin i glaslegemet.

Instrumentet som vi bruger, hedder Stratus OCT og er fra Carl Zeiss der har været i spidsen med udviklingen af denne teknologi i mange år.

NIDEK MP-1 — instrument til måling af synsfeltet i den gule plet og fotografering af øjenbunden
bruges til bedømmelse af den gule plets funktion og er et vigtigt supplement til de oplysninger der fås fra OCT. På den måde kan man meget nøjagtigt vurdere udbredelsen af skader i den gule plet, både ved sukkersyge og forkalkninger. Dette instrument har været brugt meget til optræning af synshæmmede og hjælper meget ved afprøvning af forskellige hjælperedskaber.

Zeiss nethindekamera med Winstation software anvendes til optagelse af billeder af nethinden.
© 2009 Sjónlag  -  Glæsibær  -  Álfheimar 74  - 104 Reykjavík  -  Sími 577 1001 - Opið kl. 8:30-16:00 virka daga
Keyrir á Dísil frá Atómstöðinni